Trend: more colours

Billeder fundet på Pinterest

Jeg er dykket ned i farveterapi-trenden, en af efterårets helt store tendenser. Farver har en kraftfuld effekt på vores krop, sind og humør. Videnskaben om, hvordan farver påvirker os, er over 200 år gammel. I begyndelsen af 1800-tallet udgav forfatteren og naturforskeren Johann Wolfgang von Goethe sine banebrydende værker om farvepsykologi. Farver er selvfølgelig alle steder. Vi former vores omgivelser baseret på vores præferencer uden at tænke over det. Vi tager farvevalg hver dag fx når vi vælger outfit eller beslutter, hvad vi skal spise. De farver, vi omgiver os med i vores hverdag, påvirker os, vores opførsel og vores følelser.

Behandlinger med farveterapi er en terapimetode, hvor man bruger farvede lys eller omgivelser med visse farver. Dette skulle være nyttigt til at hjælpe med at behandle sygdomme eller forbedre helbredet.

I forhold til mode skal vi finde den positive palette frem. Når man ser et farverigt outfit boostes ens humør. Vi er ikke vant til at se så farverige outfits i gadebilledet. Man skal kun have det på, som man føler sig tilpas i. Det handler nok mere om at kaste sig ud i farver. Man kan også tænke mere i farver, når man shopper. Stylingen viser, hvor gennemført et look det bliver med kombinationen af farver. Man kan arbejde med farver i sit outfit enten i samme tone, mixet i forskellige farver eller hvor kun ét item larmer. Det er en fin trend, og jeg har set mange flotte looks. Jeg vil kun delvist hoppe med på trenden, da jeg er mere til neddæmpede farver. Men jeg vil helt sikkert være mere opmærksom på også at gå efter farver, når jeg shopper tøj.

Er dette en trend for jer? I så fald kan I gå efter glade farver som lilla, blå, grøn og lyserød, der alle er populære farver denne sæson.

Synes godt om

Kommentarer