Recommandation

Jeg tænkte, at jeg lige ville komme med en lille anbefaling til en serie, som man sagtens kunne bruge sin søndag på at se. Jeg så ”Emily in Paris” på en enkelt dag, og jeg nød hvert et øjeblik. Det er en meget hypet serie, men jeg synes nu, at det er hypen værd. Den bliver kritiseret af mange for at være for urealistisk og stigmatiserende overfor den franske kultur, men jeg synes altså, at den Sex and the City-inspirerede serie, hylder byen og den franske kultur. Serien handler om Emily, som er marketingchef i Chicago. Hun bliver udstationeret i Paris for at føre tilsyn med processer og kunder i den franske afdeling af marketingsfirmaet. Her skal hun leve det chikke parisienne-liv. Jeg holder meget af Paris, og i serien får man den mest romantiske version af den franske hovedstad fx de fine gader og panoramaudsigt over det blinkende Eiffeltårn. Det er også fantastisk, at der er så meget fokus på mode, styling og stilarter i serien. Jeg er helt klart fan af serien, og jeg glæder mig allerede til anden sæson. Lige nu kan du finde de første 10 afsnit på Netflix.

Synes godt om

Kommentarer