Looking back over my shoulder

Det er 11 år siden, at jeg var 16 år. Det lyder helt vildt, synes jeg. Derfor tænkte jeg, at det ville være sjovt at lave en liste med ting, jeg ville ønske, at jeg havde vidst dengang. Her er 12 gode (og voksne råd) til mit yngre jeg.


Du er pænest med lyst hår, så lad være med så meget, som at tænke på at farve det mørkt. Det skader dit hår i sidste ende.

Lidt mindre foundation i dit ansigt ville være pænere.

Lad være med at plukke dine øjenbryn.

Tag flere chancer og kom ud af din komfortzone – du kan godt tåle at få revet kontrollen fra dig et kort øjeblik, og det gør dig stærkere.

Blogging er ikke en døgnflue, så hold gejsten oppe.

Du er ikke tyk, og desuden kan mænd godt lide kvinder med former.

Kawasaki, Miss Sixty og D&G-trenden vil gå over.

Drop hende, lad være med at græde over hende og kom videre. Plej altid de gode venskaber.

Gør altid dit bedste, så kan du ikke gøre mere.

Fokusér på de positive tanker og oplevelser.

Det er menneskeligt at fejle, og alle begår fejl. Alle de fejl, du begår i dit liv, er med til at lære dig noget.

Tag det helt roligt i forhold til kærlighed, du kan være heldig en dag.

Synes godt om

Kommentarer