Lee x H&M

H&M har lavet et miljøvenligt designsamarbejde. De har teamet op med det amerikanske denimbrand Lee. Deres vision med kollektionen er at sætte mere fokus bæredygtighed og at skubbe grænserne for, hvordan man i fremtiden producerer denim på alle stadier af design og produktion. Kollektionen indeholder fx H&Ms første 100% genanvendte bomuldsjeans og rygsække, der er lavet af kork og papir. For mere gennemsigtighed vil H&M for første gang dele data om den bæredygtige kollektion, lige fra råvarer til slutprodukt, online. Lee x H&M består af en kollektion til kvinder, mænd og børn. Damekollektionen indeholder jeans med vidde, fine denimkorsetter, oversize denimjakker og bøllehatte med tydelige referencer til 90’erne.

Jeg synes, at det er en rigtig pæn kollektion med mange lækre items. Det er så sejt, når designere formår at skabe et større fokus på bæredygtighed uden at gå på kompromis med kvalitet og design. Nedenunder har jeg samlet de tre items fra damekollektionen, som jeg synes bedst om.

Kollektionen kommer i nogle butikker og online d. 28. januar 2021.

Synes godt om

Kommentarer