Great places to eat in cph

Jeg elsker at spise ude og gør det egentlig ikke så ofte, som jeg gerne ville. Det bliver mest til take-away herhjemme, hvis vi en dag ikke lige vil lave aftensmad. Der er et meget bredt udvalg af gode restauranter her i hovedstaden. Det er så lækkert, at der på hvert gadehjørne nærmest er restauranter og cafeer, og kvaliteten er tit helt i top. Her vil jeg guide til nogle af mine favorit spisesteder, som jeg synes er rigtigt gode i København.

The Union Kitchen / Tony's Havnegade

The Union Kitchen er en moderne restaurant, som har en lækker varieret menu. De serverer fx både morgenmad, ”balls” og cocktails. The Union Kitchen har et stort udvalg af kødboller/balls og andet lækkert tilbehør til meget favorable priser. Indretningen er rå og lidt retro med avisudklip og retrolamper. Meget anbefalelsesværdigt!

Tony's Havnegade hører under Cofoco-kæden. Det er en lækker og enkel restaurant, som serverer simpel og velsmagende mad og drikke til en ualmindelig fornuftig pris i lækre omgivelser. Det skal lige siges, at deres tomatsuppe smager intet mindre end vidunderligt! Vi spiste på Tony's på min fødselsdag, hvor vi fik nogle super lækre retter.

Café No. 11 / Restaurant Amalfi

Cafe no. 11 er en dejlig lille café med en skøn terrasse. Det er så lækkert at sidde på nr. 11 om sommeren. De servere de fineste hjemmelavede kager og rigtig god kaffe. Priserne passer til, det man får. Det er god service, udsøgt kaffe og lækker mad.

Restaurant Amalfi er en virkelig hyggelig italiensk restaurant, som er indrettet i klassisk italiensk stil. Her finder du retter inspireret af det ægte italienske køkken, men præsenteret på en spændende og velsmagende måde. Deres retter kan virkelig anbefales. En favoritret på deres menukort hos mig er rigatoni pasta med trøffelsauce og oksefillet.

Gorm's / Ravage

Gorm´s fokuserer på gastronomisk håndværk og italienske råvarer. Gode smagsoplevelser og en unik og hyggelig stemning er, hvad man oplever på Gorm’s.

Ravage der indbyder med sin røde facade, knivskarpe indretning og lækre, franske menukort. Ravage serverer velsmagende mad og et godt, fransk glas vin, da god vin er en af bistroens helt store kendetegn. På Ravage er, der fokus på god service og den gode stemning.

Synes godt om

Kommentarer