Glimpse of home

Jeg tænkte, at jeg ville vise jer små glimt af nogle nye/nyere tilføjelser i vores indretning. Jeg har købt pæne lysestager, vaser, lamper og plakater. Jeg er blevet meget bevidst om, at det, jeg køber til hjemmet, skal være pæne ting af god kvalitet, som vi skal have med videre til næste bolig. Min indretningsstil har ændret sig det sidste år, og jeg er så tilfreds med i, hvilken retning min stil har taget.

Folks købsmotiver er meget forskellige. Nogle køber bare ting for at købe noget, andre køber spontant, og andre vil gøre et godt køb og spare måske op for at få råd til netop den genstand. Nu, hvor vi er blevet mere bevidste om miljø, klima og bæredygtighed, tror jeg, at flere og flere køber mere velovervejet og kun køber ting, som de brændende ønsker sig. Dermed har vi altså kun ting, som vi er super glade for og gerne vil beholde. Det er egentlig bedst, at man forbruger på ’den rigtige måde’. Jeg kan godt se det gode ved genbrug, men den type er jeg bare ikke. Derfor må jeg gøre det på min måde. De gennemtænkte, langtidsholdbare køb gjort med omtanke, ender i bund og grund med at være en tanke på natur og bæredygtighed. Jeg har læst, at det at købe mindre, men bedre, signalerer æstetik, smag og omtanke. Den er jeg med på!

Jeg håber, at I får en dejlig aften!

Synes godt om