Different thoughts

Jeg tænkte, at jeg lige ville lave et indlæg om forskellige sager, som jeg engang i mellem undrer mig lidt over:

  • Prisen har en betydning for, hvordan man behandler tøj. Når tøj ikke koster så meget, behandler nogle mennesker ikke tøjet med ”respekt”.
  • Når man lige skal shoppe 5 min. i, at butikkerne lukker. Hvad kan man nå på så få minutter? Kan man ikke vente til en anden dag måske? Eller været kommet lidt før? Man skal respektere, at personalet også gerne vil hjem i dag.
  • Kønsneutrale trafiklys. For mig er det helt lige meget om, det er en mand eller kvinder, der er på lysene, når jeg går over gaden. Mange mennesker er blevet så smålige.
  • Der er en vis ligegyldighed og hensynsløshed, når man går på gaden og lige får en skulder, fordi man ikke lige gider gå ordentligt udenom en. Der er en manglende hensyntagen til hinanden.
  • Hvorfor mange mennesker ikke holder sig for munden, når de gaber. Det ser ikke pænt ud.
  • Skal kvinder virkelig være helt uafhængige af mænd. Hvad med tanken om at have en partner, hvor man kan føle sig tryg i hans favn? Vi kvinder er stærke, selvstændige og har travlt med at vise, at vi kan klare hele verden selv. Men nogle gange skulle vi måske bare acceptere, at mænd generelt er stærkere end kvinder og derfor give lidt slip og lade dem hjælpe, støtte og tage hånd om os. Lade dem være de gentlemen, som mange mænd nu engang er.

Synes godt om

Kommentarer