Delicious Pasta Recipe

Jeg tænkte, at jeg ville dele denne lækre opskrift, som jeg har fundet hos den seje svenske influencer Victoria Törnegren. Jeg elsker pasta, og dette er helt klart en ret, som jeg ikke kan leve uden. Retten ser måske ikke ud af meget, men jeg siger jer, at smagen er så lækker i sin enkelthed. Den smager så fantastisk og, så er den nem at tilberede. Det er helt klart en af de bedste pastaretter, som jeg har prøvet. Jeg vil altid være kødelsker, men engang i mellem kan jeg godt lide at spise vegetariske retter.

Du skal bruge:

Basilikum blade

Cherrytomater

Feta blok

Spaghetti

Hvidløgsbrød

1 lille rød chili

3 fed hvidløg

Chiliflager krydderi

Olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde:


Sæt ovnen på 200 grader

Hæld rigeligt med olivenolie i bunden af et fad (så bunden er dækket).

Placer fetaosten midt i fadet.

Læg tomaterne omkring fetaosten.

Hak en chili og pres tre fed hvidløg og læg dem i fadet.

Drys salt, peber og nogle chili-flager over.

Hæld lidt mere olivenolie over og sæt fadet i ovnen (15 minutter ved 200 grader, og derefter 10 minutter 225 grader).

Kog pastaen.

Tag fadet ud af ovnen og bland nu den cremede fetaost sammen med tomaterne.

Tilsæt pastaen, tilsæt lidt basilikum og bland det hele sammen.

Hæld op, tilsæt lidt mere basilikum på toppen og server med hvidløgsbrød.

Synes godt om

Kommentarer