Christmas Eve

Godmorgen og RIGTIG GLÆDELIG JUL! Jeg tilbragte juleaften hjemme hos O's mormor, hvor den nærmeste familie var samlet. Vi startede med Disneys juleshow kl.16 og senere masser julemad, julehygge og masser skønne gaver. Hvert år bliver jeg overrasket over, hvor mange gaver der ligger under juletræet. Aftenen stod som så mange andre i år, ikke på sange om juletræet, så vi nød bare juletræet og hørte julemusik. Det er fornuftigt, men dog en smule underligt ikke at måtte synge om træet. Restriktionerne skal altså overholdes. Jeg gik i seng kl. 02 i nat fuld af lykke over, hvor dejlig en dag og endnu en jul det har været med familien. I dag står den på julefrokost oppe hos O's farmor. Jeg håber, at I havde en helt vidunderlig aften med jeres nærmeste i går!

Må I alle få en dejlig 1. juledag!

Synes godt om

Kommentarer