A Glimpse of the week

Jeg tænkte, at vi lige skulle tage et lille tilbageblik på ugen, der er gået. Min uge har været helt fantastisk. Sommeren kom tilbage, og vi tog på ferie. I går kom vi så hjem fra vores skønne ferie. Det har været en dejlig uge med hygge, afslapning og god mad. Hele ugen var fyldt med varme, sol og sommer. Vi havde booket et værelse på et hotel i Skagen. Morgenmaden var herlig. Vi fik set en masse i (og omkring) Skagen. Vi gik rundt i det hyggelige Skagen og kiggede i byens butikker. Jeg shoppede lidt i Hjørring, og vi spiste frokost på en lækker café i Frederikshavn. Til aften spiste vi italiensk på en god restaurant i Skagen. Vi så solnedgangen i Gl. Skagen. Vi gik i Nordjyllands ørken, Råbjerg Mile. Det er meget pænt. Vi besøgte det spændende bunkermuseum, og vi gik ud til Grenen. Vi spiste smørrebrød til frokost i Skagen. Om aftenen så vi igen den fine solnedgang i Gl. Skagen. Vi kørte til fiskerbyen Hirtshals og besøgte Nordsøen Oceanarium. Vi spiste fisk til frokost på havnen i Skagen. Vi hyggede ved poolen og spaen på hotellet. Vi spiste italiensk på den samme gode restaurant sidste aften. Alt i alt en helt igennem fantastisk ferie.

Jeg håber, at I alle har haft en dejlig uge.

Synes godt om

Kommentarer